Referat fra Generalforsamlingen 2014

 

GENERALFORSAMLING 2014
Referat

Dagsorden ifølge klubbens vedtægter:
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4) Fastsættelse at kontingent
5) Behandling af indkomne forslag
6) Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)
7) Valg af suppleant og 2 revisorer
8) Eventuelt

1) Valg af dirigent
Ejner blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne.

2) Formandens beretning
Formanden fremlagde sin beretning, med fokus på:
· endnu et år med medlemsrekord (nu 96 medlemmer)
· ny og opdateret hjemmeside
· aktiv deltagelse i cykelløb
· vellykket førstegangs deltagelse i Høtte-optoget
· nyt flot sæt klubtøj, muliggjort via støtte fra vores sponsorer
· vellykket sæsonafslutning med ny klubrekord på enkeltstarten og en festlig aften

Afslutningsvis blev de sat dato på 3 vigtige datoer vedr. sæson 2015:
Opstartsmøde: Onsdag d. 25. marts
Første træning: Søndag d. 29. marts
Løvfaldsfest: Lørdag d. 26. september

3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Regnskabet blev fremlagt og gennemgået af Christian. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

4) Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen indstillede at fastholde kontingent på de nuværende DKK 200. Forslaget blev vedtaget.

5) Behandling af indkomne forslag
Ingen forslag

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)
Formand Tim Lund Larsen og bestyrelsesmedlem Søren Schmidt trådte ud af bestyrelsen.
Ejnar Hansen og Morten Jensen blev valgt ind som nye medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsen samledes efter generalforsamlingen og konstituerede sig med Jens Peter Rudbeck som ny fomand.

7) Valg af suppleant og 2 revisorer
Suppleant Ove Sørensen samt revisor Børge Bryld og Doris Kristensen blev alle genvalgt.

8) Eventuelt
Under eventuelt blev følgende emner diskuteret:
· Løbsgebyr: Det blev indstillet til bestyrelsen fremover at kræve JOCK’s tilskud til løb tilbagebetalt,
hvis medlemmet, uden ”lovlig” grund, ikke stiller til start i løbet.
· Træning / Kaptajnkurser: Traditionen tro blev træningsformen og uddannelse/anvendelse af kaptajner diskuteret
livligt. Der kom flere input, herunder interval-træning og kursus i kører-teknik,
som bestyrelsen vil arbejde videre med.
· ”Skagen-Jegerup”: Bestyrelsen informerede om tankerne med et arrangement for klubbens medlemmer,
hvor der cykles fra Skagen til Jegerup over en weekend, med vægt på det sociale aspekt.
Bestyrelsen vender tilbage med mere konkret info inden jul.